Polen 2017- aflyst

Aflyst på grund af manglende tilslutning.

Læs historik om ture til Polen her

Her kommer lidt Polens historik.

Vi tog første gang til Polen i 2012. 13 spillere.

Alle var begejstrede for stedet, prisen, servicen osv.

Efterfølgende har vi været der hvert år med flere begejstrede deltagere år for år.

Vi kørte i egne biler (eller rettere: vi fandt sammen om at fylde biler op, så vi også kunne hygge os sammen undervejs) På færgen (Gedser-Rostock) spiste vi lidt mad og drak kaffe sammen, inden vi kørte det sidste stykke vej til Hotel Marina. Fra færgen til hotellet er der ca. som fra Korsør til Aarhus. Ikke så galt, når man tager en kort pause undervejs.

Sidste år var vi så mange, at vi undersøgte muligheden for at køre i bus (som de gør fra Kalundborg og Nivå hvert år)

Vi skulle være ca. 50 for at transporten var ok. 1000 kr pr deltager, da en bus koster omkring 50.000 kr.

Det var ren luksus.

Mens vi var dernede, forespurgte jeg alle, om de ville med også i 2017. Det svarede omkring 40 spillere ja til. På den baggrund bestilte vi straks bussen og hotellet til den eneste ledige uge i 2017 i Polen.

Så det er altså ikke et spørgsmål, om man helst vil køre med bus eller ej. Men om økonomien holder.

I december( var det vel?) blev alle spurgt - uden bindende tilmelding - , om de ville med.

Der kom ikke så mange tilmeldinger, så vi blev bekymrede for prisen på bussen.

Hvis vi skulle lægge endnu 1000 kr. på prisen, ville det blive for dyrt.

Derfor var vi nødsaget til at afbestille bussen, og gå tilbage til den gode gamle model med kørsel i egne biler.

Vi – Birgit, Thorsteinn og jeg – er dybt forundrede over den ganske manglende tilslutning. Vi havde ingen idé om, at det kunne gå sådan.

Vi er sågar 3 par, der har købt færgebilletter.

 

Som det er nu, må vi konstatere, at turen ikke bliver til noget.

Jeg er stadig helt og fuldstændig overrasket over denne situation, men mener selvfølgelig ikke, at der er nogen, der kan bebrejdes.

Det mest sure er, at jeg må skrive til Wieslaw i Polen, at vi ikke kommer, som vi aftalte sidste år, og som jeg har korresponderet med flere gange i år. Han har jo reserveret 40 pladser til os, øv. Og han har bestilt Jægerhytten, regnet priser ud og reserveret baner osv.

Jeg beklager af et fuldt hjerte.

Mange hilsner

Eva

 

Aflyst på grund af manglende tilslutning.

Læs historik om ture til Polen her

Kære alle

Brev til Seniorklubben 

5.febr. kl. 18

Vi er lige kommet hjem fra møde i Golfklubben, hvor dagsordenen var kørsel til Polen.

Men, men----

Vi var kun 6 personer.

Der er 7 tilmeldte til turen på golfbox.

Vi besluttede, at hvis der ikke inden tirsdag d.7.febr. kl. 18 var min. 15 deltagere, bliver turen aflyst.

Så hvis du gerne vil med, er det nu, du skal tilmelde dig.

Vi funderede selvfølgelig over, hvad årsagen til den helt uvant lave tilmelding er.

For tidligt på året? Vil hellere køre i bus? Vil noget andet end Polen i år?

Vi aner det ikke!

Sådan er situationen altså.

Mange hilsner

Eva

Skriv gerne din mening i fomularen her på siden.

Indbydelse til Polen 2017

Kære alle

Så er vi klar med tilmelding til Polen

Endnu engang kan vi konstatere, at Polen er et umådelig billigt land at besøge.

Pris pr. deltager ved delt dobbeltværelse er 2300 kr. Enkeltværelse 2600 kr. Ledsager 1700 kr. 

Kig på indbydelsen og se alt det, du får for pengene.

Vores hotel – som vi er mange, der har besøgt adskillige gange – er et godt og hyggeligt hotel. Og maden kan vi bestemt heller ikke klage over!!!

Byen hedder Miedzyzdroje. Bare øv jer, så er det ikke så svært. Det er en mindre by, som ligger ud til Østersøen ca 16 km øst for Swinoujscie.

Vi havde håbet, at vi kunne køre i bus (som sidste år), men det kræver 48-50 deltagere, og det ser det ikke ud til, at vi bliver. Ved den ikke bindende forhåndsindbydelse i dec., var der slet ikke nok.

Men alle de andre år har vi kørt i privatbiler, og det har da også sine fordele.

Snak indbyrdes om samkørsel, for det kan godt betale sig – og det er faktisk også hyggeligt. Så kan grejet fordeles også.

Vi foreslår et møde i klubhuset søndag d.5 febr. kl.17, hvor vi kan snakke praktisk. Det er selvfølgelig frivilligt, om man vil deltage i mødet.

 

Vi ved af erfaring at færgebilletterne er billige nu og stiger efterhånden, som vi nærmer os. Det kan rigtig godt betale sig at bestille hurtigt.

På hjemmesiden kan I finde billeder fra tidligere ture til Polen.

www.kgkseniorklub.dk

 

Vi regner med at bestille færgebilletter søndag kl. 11 fra Gedser og torsdag kl.15 fra Rostock.

(men ofte er de ideelle tider hurtigt væk)

 Køreturen Rostock – Miedzyzdroje varer ca. 3 timer.

Mange hilsner

Thorsteinn, Eva og Birgit

Program

Golf i Polen

for Seniorklubben i Korsør 2017,  7-11 maj

 Programmet ser således ud:

Vi bor på Hotel Marina (et hyggeligt mindre hotel), som ligger kort tids kørsel fra Amber Baltic Golf Club´s bane i Polen nær Swinoujscie. Vi skal også spille på

Kamien Country Club, som ligger lidt længere væk.

www.marinahotel.az.pl   og    www.abgc.pl  og  www.golfkcc.pl

 

Vi mødes på hotellet kl.ca 17.00, hvor vi får tildelt vores værelser – alle med bad og toilet - og spiser middag kl. 19.30.

 

 2 af dagene spiller vi på Amber Baltic Club og 1 dag på Kamien Country Club.

 

Torsdag kører vi hjemad efter morgenmaden – og på hjemvejen kan man handle forskellige steder, hvis man har lyst. Det er billigt i Polen!

 

Prisen for turen indeholder: Hotelophold (4 overnatninger) m. morgenmad, 3 gange greenfee, 3 gange baneboller, 4 middage (3 retter!) samt præmier og en sjov og hyggelig aften i Jægerhytten (her spiser vi og danser til festlig musik)

Pris pr person v. delt dobbeltværelse: 2.300 kr.

Pris pr. person for enkeltværelse: 2.600 kr.

Pris for ikke spillende ledsager: 1.700 kr.

Dette enestående tilbud er kun til seniorklubbens medlemmer (+ ledsagere).

Tilmelding og depositum 500 kr. skal være betalt senest 7. febr. 2017 (skriv navn!)

Restbeløbet skal være indbetalt 10.april 2017   Betaling på kontonr. 6150-4524184

Kørsel i privatbiler over Gedser - Rostock og gerne samkørsel – det vender vi tilbage til senere.

Tilmelding på www.golfbox.dk 

Ring gerne til Eva eller Thorsteinn Patursson tlf 21637783 eller 28197783 eller til Birgit Sørensen 22547213, hvis I har spørgsmål.

Mange hilsner

Thorsteinn og Eva og Birgit                    Vi glæder os

Kontakt KGK Seniorklub